Sælger med teknisk forståelse søges
Har du flair for salg, trives med frihed under ansvar og kan lide at møde kunderne dér, hvor tingene sker? Så er du måske vores nye kollega hos Lift & Løft med opstart lige efter påske.
Du bliver en del af en mindre, ambitiøs virksomhed med base i Hedehusene, tæt på Roskilde og Taastrup. Vi er 8 engagerede kolleger med en uformel stemning, direkte tone og tæt samarbejde. Her hjælper vi hinanden – også når der er travlt – og du får en hverdag med tempo, frihed og ansvar. Lift & Løft er i udvikling, og der er mulighed for både faglig og personlig vækst i takt med virksomheden.
Med reference til afdelingslederen arbejder du primært ude hos kunderne, hvor du bliver en vigtig del af salget med særligt fokus på opsøgende ny salg og vedligeholde kunderelationer. Du får en grundig oplæring, hvor du følger med på kundebesøg, lærer produkter og kunder at kende (primært arbejdsområde er Sjælland).
Hvem er du?
Du repræsenterer virksomheden professionelt og trives som vores ansigt udadtil. Du er en erfaren sælger med teknisk forståelse – gerne med erfaring inden for maskiner eller anden teknisk branche. Du arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar helt naturligt. Som person er du præsentabel, tillidsvækkende og god til mennesker. Du har kørekort, et sundt salgsgen og en stærk næse for godt købmandskab.
Din baggrund kan f.eks. være fra udlejningsbranchen, tømmerhandel, VVS, grossistleddet eller anden teknisk B2B-salg, hvor du er vant til at rådgive kunder om løsninger og skabe langvarige relationer.
Vi ser især, at du er:
- Professionel og god til mennesker og relationer
- Teknisk interesseret og forstående
- Selvstændig og ansvarlig med frihed i hverdagen
Branchekendskab er en fordel – men vigtigst er din nysgerrighed og lyst til at lære.
Dine opgaver
Du vil arbejde aktivt med at identificere kundebehov og matche dem med de rette udlejningsløsninger, udarbejde tilbud og følge dem op samt sikre, at kunderelationer vedligeholdes og udvikles over tid. Derudover rådgiver du om lifte, minikraner, rullestillads og tekniske hjælpemidler m.m., planlægger din egen arbejdsuge med kundebesøg og hjælper til i afdelingen ved spidsbelastning.
Vi tilbyder
- Frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag
- Tæt sparring med ejere og kolleger
- En virksomhed, hvor man kender hinanden og løfter i flok
- En rolle med mulighed for at sætte dit eget præg
Sådan søger du
Vi har valgt Zento Consulting til at stå for processen. Har du spørgsmål, der er afgørende for, om du ønsker at søge, er du velkommen til at kontakte Christina Gotthard på info@zentoconsulting.dk eller 20 24 88 66.
For at gøre processen enkel beder vi dig sende både et kort videoklip (maks. 30 sek.), hvor du fortæller, hvorfor du søger denne rolle, samt dit CV til info@zentoconsulting.dk.
Vi afholder samtaler løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.